REFERAT AF ORDINÆRT AFDELINGSMØDE

D. 07.05.13 I AAB, AFD. 3

Afdelingsformand Leif Larsen byder velkommen til regnskabschef fra boligforeningen AAB Lars Krogh samt de fremmødte mødedeltagere fra 20 lejemål = 40 stemmer.

Valgt til dirigent blev Kim Edslev fra bestyrelsen, som konstaterer at mødet er lovligt varslet.

Bestyrelsens beretning kommenteres. En beboer spørger om det er fugtrenovering, der foregår i opgangen i Halsskovgade 5. Der svares, at det er en sætningsrevne, der repareres.

Vedr. parkering i Halsskovgade forespørges, hvorfor ikke alle bilejere i ejendommen kan få en parkeringstilladelse. Formanden forklarer, at han fra oprettelsen forespurgte, hvem der var interesseret, og disse blev tildelt en parkeringstilladelse. Siden er der ikke udstedt tilladelser. Kim Edslev forklarer, at der i den periode, hvor der har været opgravningsarbejde kun har været 3 disponible parkeringspladser, og at det derfor ikke ville være hensigtsmæssigt at uddele flere tilladelser. Man vil nu indhente flere tilladelser fra Q-park til omdeling til de beboere, som ønsker det til de 5 pladser, som vi råder over. En beboer forespørger, om man kan få parkeringstilladelse til husets pladser uden at have parkeringstilladelse fra Københavns Kommune. Det kan man i princippet, svares der, men det ville ikke være klogt. En anden beboer spørger, om antallet af parkeringstilladelser. Formand Leif Larsen svarer, at der uddeles én pr. lejemål og ikke til gulplade-biler. Vores pladser er gratis mod at Q-park får de ”parkeringsbøder,” de udsteder på vores pladser, hvorimod genboen har en anden ordning.

Vedrørende depositum til internetklubben spørges om, hvorvidt man kan få det udbetalt, hvis man ikke har kvitteringen. Det kan man, svares der, ved henvendelse til kontoret, da der forefindes en liste. Der tilbagebetales 150 kr. og evt. ikke tilbagebetalte midler vil indgå i det almene regnskab.

Til beretningen tilføjes fra bestyrelsens side, at gårdens bede nu er tilplantet, og man henstiller til beboerne og deres børn, at de holder sig fra bedene med de nye buske, træer og planter. Og heller ikke smider cigaretskod hverken i bedene eller i gården i det hele taget.

Beretningen vedtages enstemmigt.

Regnskab for 2012 orienterer regnskabschef i AAB, Lars Krogh om. Drænprojektet blev budgetteret til 2,5 mio. kr. Fakturaer for næsten 3,5 mio. kr. blev fremsendt i dec. 2012. Så manglede godt 1 mio. kr. De 2,5 mio.kr. blev taget fra afdelingens opsparing. Hvert år opspares via huslejen et vist beløb til planlagte arbejder i fremtiden, som man hele tiden har råd til planlagte vedligeholdelsesarbejder. Da drænprojektet blev præsenteret for beboerne, blev det besluttet at tage 2,5 mio. kr. fra opsparingen, så ville det ikke påvirke huslejen. Da årsregnskabet skulle gøres op, blev det klart, at der var regninger for 3,5 mio.kr., og de godt 1 mio. kr., der manglede måtte tages af driftsbudgettet. Da bestyrelsen blev bekendt med dette, kontaktede den boligforeningen og informerede om, at beboerne på et afdelingsmøde var præsenteret for et drænprojekt, der ikke ville påvirke huslejen. Underskuddet på ca. 1 mio.kr. skal der nu findes en financeringsløsning for. En betydelig huslejestigning ville være én løsning, men administrationen skal finde en alternativ tålelig løsning er det besluttet efter et møde i april med afd. 3’s bestyrelse, der ikke har været bekendt med underskuddet på regnskabet. Hvis dette ikke var sket, var regnskabet gået glat igennem. Bestyrelsen har overholdt budgettet. Men regnskabet udviser et underskud på 1,043 mio. kr., og der skal findes en finaceringsløsning, men på nuværende tidspunkt, kan det ikke siges hvordan. Vi skal have øverste myndighed i AAB med i at håndtere dette bedst muligt. Derfor er budgettet for 2014 taget af dagsordenen og udskudt til senere, da det skal vise, hvordan problemet håndteres.

Kasserer Majken Kaznelson understreger, at bestyrelsen på intet tidspunkt har haft fornemmelse af eller fået at vide, at drænprojektet var blevet dyrere end planlagt. Det blev opdaget, da vi så vores årsregnskab i jan. 2013 og tog kontakt til administrationen. Vores driftskoordinator har været til møde her i afd., og bestyrelsen har været til møde i administrationen for at få at vide, hvad der var sket. Beboerne skal vide, at bestyrelsen ikke har haft en fornemmelse af, at dette ville ske og har arbejdet på, at det skulle blive så billigt for os som muligt.

Der spørges nu om årsagen til, at drænprojektet blev dyrere? Der blev indhentet tilbud, og beboerne fik at vide, at det uanset hvad ikke ville koste ekstra. Kassereren svarer, at det har vi ikke fået svar på endnu. Bestyrelsen har bedt driftsafdelingen i AAB, som har været ansvarlig for projektet, om at få byggeregnskab og byggebudget samt budgetoverskridelser at se, men det har vi ikke fået endnu.

En anden beboer vil vide, at hvis der foreligger et tilbud, hvorfor er der så ikke forhandlet om de udgifter der overskrider, og hvorfor er de betalt? Om vi vil gå i retten med det, da overskridelserne jo skulle have været fremlagt for bestyrelsen. I svaret understreges, at bestyrelsen har været uvidende om overskridelsen og ikke har haft med betaling af regningerne at gøre. Men kun AAB og firmaet Focus2 har haft med godkendelse og betaling af regningerne at gøre.

En beboer mener, at når bestyrelsen ikke selv har villet tage ansvaret, og når AAB har været ind over, og man har købt sig til professionel hjælp udefra (Focus2), må det firma være forsikret og kunne betale overskridelsen. Så kan afdelingen ikke lastes. Desuden ses der at være brugt ½ mio. kr. mere fra konto 116 end planlagt. Kassereren svarer, at bestyrelsen ikke selv har kunnet vælge til eller fra at have med byggeprojektet at gøre. Regnskabschef Lars Krogh svarer, at man har forsøgt at gøre regnskabet så godt som muligt ved at tage af opsparingen. Og at projektudgifterne burde have været forelagt før dette møde, men det er ikke sket.

Der spørges, om AAB, der har betalt regningerne, ikke på et tidspunkt burde have sagt stop? Og at de derfor burde dække en del af udgiften. Lars Krogh svarer, at han er enig. At det heller ikke er udelukket.

En beboer spørger, om det er entreprenøren, Focus2 eller AAB, der er skurken. Kasserer Majken Kaznelson svarer, at det kan vi ikke vide, da det ikke er et projekt, som bestyrelsen på nogen måde kan påtage sig, men det er driftsafdelingen i AAB, som var her på sidste generalforsamling for at præsenterer projektet. Arbejdet og regninger er løbende kontrolleret af Focus2 og driftsafdelingen, som har ansvaret. Hele bestyrelsen var til møde med driftskoordinatoren, hans chef og regnskabschef Lars Krogh, hvor vi prøvede at få redt trådene ud. Vi blev lovet på det møde, at driftsafdelingen, ville lave et byggeregnskab og vise, hvor budgettet var overskredet, og hvad der var sket. Det foreligger ikke endnu.

Mht. betaling af underskuddet anfører Lars Krogh, at der er flere muligheder. Værst tænkelige er, at afd. 3 selv kommer til at betale. Den bedste, at organisationsbestyrelsen går ind og dækker det helt, og så er der nogle muligheder ind imellem. Det er det, der skal arbejdes med hen over sommeren. Langt hen ad vejen drejer det sig om administrationsfejl og manglende kontrol. Dem der tager beslutningerne i administrationen skal nu præsenteres for sagen. Så må vi se, hvor vi ender.

Kasserer Majken Kaznelson tilføjer, at normalt skriver bestyrelsen regnskabet under efter generalforsamlingen, men denne gang er det besluttet, at bestyrelsen ikke vil skrive under, for vi kan ikke stå inde for et regnskab med et underskud, vi ikke har haft indflydelse på. Der vil medfølge en forklaring på, hvorfor vi ikke vil underskrive.

Så skal regnskabet underskrives af organisationsbestyrelsen. Det er vores garanti for, at sagen kommer op på højeste sted i AAB.

Lars Krogh kommenterer, at organisationsbestyrelsen så vil stille sig kritisk i forhold til regnskabet. Hvis de godkender regnskabet, skal det efterfølgende til Københavns Kommune til godkendelse, en procedure, der varer flere måneder. Men vi må se, hvad der sker.

I tilfælde af, at afd. 3 skal ud at låne pengene, kan det ske som et Kreditforeningslån. AAB har en dispositionsfond, som organisationsbestyrelsen råder over, herfra kunne tænkes enten et støttelån eller en sum som gave. En god idé vil være, at bestyrelsen og økonomiafd. laver indstillingen til organisationsbestyrelsen sammen, så vi er enige om, hvilke informationer der skal gives i denne situation, så det ikke ender med mudderkastning.

En beboer synes, at et ansvar burde placeres, og en anden har det dårligt med, at underskuddet allerede er bogført i vores regnskab, og mener, at det er vigtigt med information løbende evt. på intranettet. Der vil blive indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde, svares der, men ønsket tages ad notam.

På spørgsmål om afd. 3 skal søge juridisk bistand udefra, svarer Majken Kaznelson, at det er ikke lige nu er aktuelt. Udfaldet af sagen må afgøre, hvad der skal besluttes. Der er noget forsømmelse her, men uvist om noget juridisk.

Regnskabschefen kommenterer, at hvis han havde haft næsen i afd. 3’s regnskaber på rette tidspunkt, kunne han måske have opdaget overskridelsen, men det skete ikke, da fokus da var et andet sted. Det er ikke godt nok, men fokus kan ikke være på alle afdelinger på én gang, resurserne er ikke til det. En opgørelse over, hvad den mio. kr. er brugt til, som ikke var på budgettet er det vigtigste lige nu at få bragt til veje. Samt at finde en tilfredsstillende løsning.

Da punktet om driftsbudget er udgået, gås til behandling af indkomne forslag:

1) Forslag om boldspil i gården med bløde bolde diskuteres. Det er et forslag, som tidligere er vedtaget, men er gået i glemmebogen. Det irriterende moment ved spil med hårde bolde tidligt og sent fremhæves. På den anden side har reglen ikke været til at håndhæve for bestyrelsen, og da bestyrelsen tidligere indkøbte bløde bolde, forsvandt de ret hurtigt. Det må – indskydes det – være i beboernes egen interesse med et godt miljø. Boldspil inden for et vist tidsrum, forbud mod boldspil og nedtagning af boldnettet luftes uden tilslutning. For at reglen kan komme i husordenen, stemmes om blodspil med bløde bolde. Bløde bolde købes af beboerne.

22 stemmer for

14 stemmer imod

4 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget

2) Forslag om at indhente tilbud på billigere TV-pakker og evt. individuel tilslutning fremlægges af forslagsstilleren. Forslaget sammenlignes med næste 2 forslag om TV-pakker på henholdsvis 20 og 35 kanaler udbudt af Andelsnet. Det fremhæves, at forslaget om individuel tilslutning i stedet for nuværende sløjfeanlæg, hvor alle beboere er tvunget til at have samme TV-pakke, er forskellen på de to forslag. Individuel tilslutning til hver lejlighed, hvor beboerne selv kan vælge udbyder og TV-pakker synes en bedre løsning end at stemme om TV-pakker. Prisen på en omlægning kan undersøges.

En beboer spørger, om det vil påvirke prisen på antennebidrag. Der svares, at anlægget tilhører huset, og at der stadig skal betales til nyanskaffelser og reparationer. Der luftes stemning for individuel tilslutning så prisbilligt som muligt. En bekymret beboer vil nødig vente til næste generalforsamling med beslutning om hvilken løsning, der skal vælges. Det foreslås, at sagen tages op på mødet til september. Bestyrelsens holdning er, at beboerne ikke skal sidde på et afdelingsmøde og diskutere, hvilken pakke vi skal have, og som vi formenligt aldrig bliver enige om. Individuel tilslutning og hvordan det skal foregå, må vi jo se på. Et udvalg til at undersøge dette foreslås med fremlæggelse af resultatet til september. Doris Bornet, Grethe Shibli og Kim Edslev melder sig til udvalget.

Forslagsstilleren til de 2 forslag om billigere TV-pakker trækker sine forslag.

Forslaget om at indhente tilbud på billigere TV-pakker udgår, og forslaget omformuleres til:

På afdelingsmødet i AAB, afd. 3 d. 07.05.13 enes de 2 forslagsstillere til ændring af TV-pakker samt mødedeltagerne om at: Doris Bornet, Grethe Shibli og Kim Edslev undersøger mulighederne for og tilbud til individuel tilslutning til antenneanlægget. Resultatet heraf fremlægges til planlagte afdelingsmøde til september 2013.

32 stemmer for

8 stemmer imod, hvorfor forslaget er vedtaget

3) Forslag om egnet lokale til ”byttecentral” diskuteres. Et kælderlokale til formålet forefindes ikke. Hjørnekælderen under Halsskovgade 1, som bruges til hobbyrum foreslås. Problemet med hobbyrummet er, at det ligger fra langt fra containeren, når det skal tømmes for effekter. Forslagstiller har forestillet sig, at beboerne stiller ting som kan genbruges på en reol. Storskralderummet fungerer allerede som genbrugscentral, fremhæves det. Bortset fra når der er så rodet, at man ikke kan komme derned. Det henstilles til beboerne at stille storskraldet ordentligt, og at man ikke roder rummet til, når man ”skralder.” Metalreoler foreslås opstillet i storskralderummet, så der er et sted, hvor man kan stille de mindre ting, som kan genbruges som et forsøg. Dette forslag godtager mødedeltagerne at stemme om

28 stemmer for

4 stemmer imod

8 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget

4) Forslag om grillpladser langs muren ind til naboen fremlægges af forslagsstiller, der fortæller, at det er et problem om sommeren, at man ikke kan have vinduerne åbne pga. grillos, det samme gælder vasketøj, der hænger til tørre. En beboer beretter, at erfaringsmæssigt er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i gården en grill placeres, den vil kunne lugtes alligevel. Et andet argument lyder, at muren mod naboen også er børnenes legeplads, og et tidl. forslag om muret grill dér er nedstemt. Man kunne håbe på en hensynsfuld grillkultur, ellers er løsningen at lukke vinduerne, fremhæves det. En mulighed er også at fravælge grill eller lave grill-dage i ugen.

18 stemmer for

10 stemmer imod

12 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget

Så overgås til

valg af formand for 2 år: Leif Larsen genopstiller og vælges med applaus.

Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år: Kim Edslev, der genopstiller forklarer nu vigtigheden af at få valgt et bestyrelsesmedlem for det afgåede medlem Marianne Lodberg først. For hvis ingen ønsker at indtræde i bestyrelsen, må han som medlem af bestyrelsen træde ud og være suppleant i stedet for nuværende suppleant, der i 2012 blev valgt for 1 år, og da der skal være ulige antal medlemmer i bestyrelsen. Siddende bestyrelse består i øjeblikket af Majken Kaznelson og Ulla Kvist Sørensen, der blev valgt sidste år samt nyvalgte Leif Larsen. En beboer foreslår – da ingen melder sig – at valget skal gælde for 1 år i stedet for 2 år. Det giver pote, og Annet Jørgensen bliver valgt som bestyrelsesmedlem for 1 år med applaus.

Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år: Kim Edslev bliver genvalgt med applaus.

Valg af suppleant for 1 år 2 år: Nina Rasmussen bliver valgt for 1 år. Liselotte Larsen bliver valgt for 2 år.

Valg af medlem til repræsentantskabet: Leif Larsen bliver genvalgt enstemmigt.

Eventuelt:

En beboer forhører sig om lovligheden af at sætte gipsvægge og filt op i sit kælderrum, hvilket vil blive undersøgt.

En anden ønsker endnu engang at få ført til referat, at børnene larmer temmelig meget i gården og gerne må skrue ned for lydniveauet samt henstiller til forældrene at være opmærksomme på, hvor meget børnene larmer.

Annet Jørgensen opfordrer nogen til at melde sig til at vande i gården over sommeren, og et par beboere melder sig, og der vil blive aftalt en turnus.

En beboer opfordrer til bedre sandkassekultur. Der hentes vand på kælder-WC’et (hvilket i parentes ikke godt, da WC’et bliver overpladret med vand og sand på gulv og bræt, så det ikke kan benyttes til, hvad det egentlig er til). Sandkassen pladres til og sandet kastes rundt. En anden gør opmærksom på, at han godt ved, at børnene ikke selv må hente vand, men at det hører med til god sandkasseleg at gøre sandet vådt.

Rygning ud af vinduerne påtales, idet det kan lugtes i tilstødende lejligheder, og at smide skod ud af vinduer er noget ”svineri.” Rygning i opgange, lofts- og kædergange samt vaskerier er som bekendt forbudt, gøres der opmærksom på.

Som i beretningen opfordres til, at der kun ringes til formand (eller bestyrelse) om akutte hændelser. Henvendelse om alt andet skal ske i kontortiden. En beboer fremhæver, at han som oftest ikke er hjemme i kontortiden, men synes at det er rart, at han så eksempelvis kan lægge sit vaskekort + penge i en kuvert til bestyrelsen og få det tanket op.

Bestyrelsen takkes med applaus og takker selv for god ro og orden.

Ulla Kvist Sørensen, referent